Corona er ikke en cerut i en virustid

I en tid, hvor Corona ikke længere bare er en cerut eller en mexicansk øl savnes fællesskabet. Vi skal nu passe på hinanden og være sammen hver for sig. Ønsket om at være sammen i fællesskab prøvede vi på en ny måde i Sorø-Dianalund Y's Mens Club på Dronningens 80 års fødselsdag. Her fik alle leveret et måltid mad fra Henrik Slagter på trappen af frivillige Y's Mens chauffører. En speciel aften, hvor vi kunne tænke på hinanden og vide vi alle spiste et måltid sammen, som vi normalt gør ca. hv. anden torsdag i klubregí. Flere steder blev vores bordvers med garanti sunget og også "3 minutter" blev afholdt har vi hørt. En rigtig dejlig ide og vi glæder os alle til at mødes i Sognegården sammen og IKKE hver for sig...

TOF

Hvad er TOF. Jeg har spurt RSD Arne Jørgensen i Holstebro.
Det er "Vores internationale flagskib" til folk i nød.
Det første frø til "TOF" blev sået under en konference i København i 1970,
navnet skulle være "Gold Found for Others".
Ideen kom fra Iowa regionen i USA om en fasteaktion.
I 1974 besluttede IC, at navnet skulle være som vi kender det i dag,"Time of Fast".
Motto: Spis et simpelt måltid og giv det sparede til "TOF".
IC fordeler midlerne til ansøgere, som skal være tilknyttet KFUM eller Y's Men. Det kan være
landbrugsprojekter, lederuddannelse, skoler for døve og blinde, sovesal på Jamaika, uddannelse af ufaglærte.
Der er siden 1974 doneret > 32 mio.dkk til folk i nød, i Danmark samles der ca.350.000 kr. ind hvert år.
Vi har i vores klub besluttet, at sende prisen for 2 måltider pr. medlem til "TOF".
Det simple måltid i år til fordel for "TOF" bestod af en risret med kanelsukker og æblekompot.
Tekst:MR

Ved klubbens 22 års fødselsdag

6 medlemmer som havde 20 års jubilæum i klubben

Klubben fejrede sin 22 års fødselsdag d. 21-11-2019 og ved den lejlighed var der også 6 klubmedlemmer der havde 20 års jubilæum.

Virksomhedsbesøg på Ostebørsen

Porrersalg 2019

Sorø-Dianalund Y´S Mens Club salg af porrer er gået rigtig godt. Alle opgravede porrer er solgt og der kan laves skønne retter af de lækre porrer.

Tak til Frederiksberg Brugs og Torvet i Dianalund og til dem der købte porrer mm.

Dermed blev der støttet op om arbejdet til gavn for projekter   for børn, unge og voksne, Sorø-Dianalund Y`s Mens Club er involveret i.

Salget af porrer gav en indtægt på 16075.-kr.

Regionsprojekt 2016-2017

Hjælp til udsatte børn i Grønland

Jens fortalte om sin rejse til Grønland i 2016 og 2017, hvor han sammen med andre Y´smen var frivillig arbejdskraft i Regionsprojektet "Hjælp til udsatte børn i Grønland". Projektet var en del af  Blå Kors´ arbejde i Grønland. Han fortalte og viste med billeder hvor meget de på kort tid fik udrettet.