Præsidiet 2021-2022

Sorø Dianalund Y`s Mens Club har holdt Præsidieoverdragelse.

Det nye hold består af fra venstre Hans Krogh  (Pastpræsident),  Flemming Hjorth (præsident), Bente Riis (Vicepræsident), Poul Bjældager (Skatmester) og Mona Fuglsang Sørensen  (sekretær)

Alle gode ønsker for klubben og den nye ledelse.

Pengeuddeling

Klubben har uddelt 80.000 kr.

November måneds salg af  Y’s-Mens julekalender gav, som i kan se, spejderne en check i hånden og penge på kontoen. Uddelingen fandt sted på klubbens første møde i marts. Hvor repræsentanter fra forskellige korps deltog i programmet og stillede op til modtagelse. De grønne Pigespejder i Dianalund, K.F.U.M. spejderne på Frederiksberg og Skee spejderne fik hver en pæn sum penge med hjem.  Glumsø spejder havde også solgt julekalendere, men var forhindret i at møde op til uddelingen.                    
Hver solgt julekalender indbringer 20 kr. og rent faktisk kan det godt løbe op i et pænt beløb og blive en god indtjening for gruppen. Til gavn og glæde i hverdagens spejderliv.
Samlet set nåede de fire spejdergrupper op på et beløb af 15.000 kr.
Andre har også fået glæde af Y’s-Mens klubbens midler. Siden maj har klubben sendt penge til både indenlandske og udenlandske projekter i en størrelsesorden af 1500 – 5000 kr. Modtagere er Danmission, Dianalund Menighedspleje, Ulykkespatientforening, Bibelselskabet, Cafe Intro, K.F.U.K.’s Sociale arbejde, Mercy Ship, Mission Afrika, Fremtid og Håb, FDF, Mission øst. Flere af de nævnte har søgt om penge andre er sendt som en tilkendegivelse.  Derudover har klubben givet 30.000 kr. til projekter, som Y’s-Mens Regionen har udpeget, Wefood-butik i Aalborg og Børnhjælpsprojekt i Mombasa.

Porrehøsten 2021

Sorø-Dianalund Y´S Mens Club salg af porrer er gået rigtig godt. Alle porrer blev udsolgt før lukketid.

Tak til Frederiksberg Brugs og Torvet i Dianalund og til dem der købte porrer mm.

Dermed blev der støttet op om arbejdet til gavn for projekter   for børn, unge og voksne, Sorø-Dianalund Y`s Mens Club er involveret i.

Salget af porrer gav en indtægt på 16.000 kr.

Besøg fra vores venskabsklub Gudenåen

Sammenkomsten startede på Pedersborg Sognegård, hvor der blev serviceret "ståkaffe". Vi foresatte med en let frokost. Begge klubbernes medlemmer blev blandet og delt i to hold,

hvor hold 1 kørte ud til keramiker Mogens Kræmer i Hedeboryde og hold 2 kørte til Kirkens Korshærs lysstøberi i Dianalund. Mogens Kræmer fortalte om sit liv som keramiker.

Mogens krydrede sin fortælling med anekdoter om, hvordan alle hans finurlige dyr er blevet skabt. Der var mulighed for at handle i butikken efterfølgende.

Hos Kirkens Korshærs lysstøberi var det vores medlem Niels Jørgen, som stod for rundvisningen og fortælling om arbejdet med brugte lysestumper til støbning af nye lys.

Holdene byttede destinationer på et aftalt tidspunkt, så begge hold nådede at få en god oplevelse begge steder.

Så var det blevet kaffetid, som kunne nydes hos vore medlemmer Ebba og Ove i Dianalund. Efter kaffen var der mulighed for at se Ebba´s glaskunst butik. Ove gav mulighed for en tur i hans jagtvogn,

hvor turen gik ud til det nyskabte vådområde. Dette har han skabt med henblik på at rense vandet fra hans marker, inden vandet løber til åen.

Dagen blev afsluttet med festmiddag og underholdning på Sognegården.